Danske investorer gik glip af store afkast: Men Novo-kollaps viser vigtigheden af sikkerhedsnettet i C25-indekset

Det er næppe gået nogens næse forbi, at Novo Nordisk-aktien har været udsat for en decideret afklapsning den seneste uge. På få dage er aktien faldet med 30 procent, og 3.200 milliarder kroner er forduftet fra investorernes lommer. Men nedturen rammer ikke kun aktionærerne i Novo Nordisk. Faktisk rammer den alle danskere, der har penge investeret i det danske C25-indeks. For eliteindekset er på linje med fedmegiganten faldet med mere end syv procent. Men det kunne se meget værre ud, hvis det ikke var for en helt særlig egenskab ved indekset. Der er nemlig ikke højt til loftet i C25-indekset, der er et såkaldt capped markedsværdivægtet indeks. Det betyder, at aktiernes andel af indekset bestemmes af, hvor stor en andel af den samlede markedsværdi hvert enkelt selskab udgør. Dog må en enkelt aktie ikke udgøre mere end 15 procent af indekset. Og mens det i en årrække var en hæmsko for C25-indekset, er fordelene ved det lave loft blevet meget tydelig det seneste år. Sikkerhedsnettet er spændt ud Det virkede i lang tid, som om pengefesten i Novo Nordisk aldrig ville slutte. Fedmeeventyret blev ved, og ingenting kunne gå galt. Begejstringen blandt investorerne var enorm, og på blot 3,5 år steg aktien mere end 400 procent. I dag er virkeligheden en anden. Novo Nordisk er siden sommeren 2024 faldet med 70 procent. Og det er netop her, at loftet over, hvad en enkelt aktie i C25-indekset må udgøre, virkelig viser sig som det sikkerhedsnet, det skal agere som. »De, som investerede i C25-indekset i 2021, kan jo ærgre sig over at være gået glip af den store Novo-optur. Til gengæld er de heller ikke blevet ramt lige så hårdt af nedturen, hvor Novo-aktien er gået fra kurs 1.000 til 300,« fortæller investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen. Siden Novo Nordisk-aktien toppede sidste sommer, er markedsværdien af C25-indekset blevet 42 procent mindre. Alligevel er indekset »kun« faldet med 17 procent. Det gør C25-indekset til et af de dårligst præsterende aktieindeks i Europa. Men det er trods alt ikke faldet med 42 procent, og det kan investorerne takke vægtbegrænsningen for. Novo Nordisk er bare – fortsat – størst Novo Nordisk er fortsat den med afstand mest værdifulde virksomhed i Danmark – også selvom de er blevet 3.000 milliarder kroner mindre værd siden toppen sidste sommer. Når man kigger på markedsværdien, fylder selskabet fra Bagsværd stadig 40 procent af C25-indekset. Det var dog helt oppe på astronomiske 80 procent, før nedturen for alvor begyndte sidste år. Alligevel udgør Novo Nordisk kun ti procent af C25-indekset. Det betyder, at hvis Novo Nordisk-aktien bliver sendt ned med 30 procent, vil det betyde et fald i C25-indekset med tre procent. Selvom det er ganske markant, pointerer Per Hansen, at det kunne have været endnu mere. »Man har fået afbødet nedturen i C25-indekset, fordi den andel, som Novo Nordisk udgør, aldrig kom over de 15 procent. Og det har jo så vist sig at være heldigt,« siger han. Ét sted indtager Novo Nordisk andenpladsen Men faktisk er Novo Nordisk ikke det selskab, der betyder mest for udviklingen i C25-indekset. Det er derimod transportgiganten DSV, der udgør lige under 15 procent. Med andre ord: har man investeret 100.000 kroner i C25-indekset, har man faktisk 15.000 kroner investeret i DSV – og kun 10.000 i Novo Nordisk. Novo Nordisk må dermed tage til takke med andenpladsen. En andenplads, der ikke er langt fra at blive til en tredjeplads. For lige i hælene ligger Danske Bank, der har været blandt de bedste aktier i C25-indekset i år. Danske Bank udgør lige præcis under ti procent og har dermed været med til at holde hånden under indekset i årets første syv måneder. Også Novonesis og Vestas er blandt de tunge drenge i C25-indekset. Både Danske Bank og Vestas har været blandt de bedste aktier i C25-indekset i år. At indekset så alligevel har haft et mildest talt skidt år, hænger sammen med, at de bedste aktier ikke fylder særlig meget. De fem bedste aktier udgør nemlig kun 15 procent af indekset, hvorimod Novo Nordisk, DSV, Novonesis og Vestas samlet udgør omkring 40 procent. Den gode forklaring Det kan umiddelbart virke underligt, at DSV fylder mere i C25-indekset end Novo Nordisk, mens Danske Bank følger tæt efter, når markedsværdien af de to selskaber er henholdsvis fire og seks gange mindre. Der findes dog en god forklaring. Indekset rebalanceres nemlig én gang hvert halve år. Så sent som sidste år – mens der fortsat var optur i Novo Nordisk-aktien – fyldte medicinalgiganten mere end 15 procent af C25-indekset. Den fastsatte cap – begrænsningen – betyder derfor, at indekset rebalanceres, således at Novo Nordisk-aktien igen kommer under grænsen på 15 procent. Efterfølgende bliver vægten fastsat hver dag baseret på de daglige bevægelser i aktiekurserne. Så hvis Novo Nordisk-aktien herefter falder, mens DSV-aktien brager op, kan vægtforholdet pludselig se helt anderledes ud end forventet. Det skete sidste år – og har holdt ved siden. Der er fordele og ulemper ved, at det danske indeks er sammensat, som det er. Men i år kan de danskere, der har investeret i C25-indekset, være glade for, at Novo Nordisk ikke flyder frit rundt. Det har reddet deres investering. https://www.berlingske.dk/aktier/danske-investorer-gik-glip-af-store-afkast-men-novo-kollaps-viser